- men det er så sidste julehilsen fra Grønland fra os. Jeg har sagt op her med udløbet af april, hvor vi så siger farvel til Kapitel Grønland og tager hul på næste Kapitel. Den direkte anledning var en helt umulig kollega på anæstesiafdelingen, som har gjort livet surt for mig - og mange andre - i mange år, og efter et par uhyrlige episoder sidste år fik jeg nok og er godt tilfreds med den beslutning. Livet her og specielt sygehuset har ændret sig meget de senere år, ikke mindst er ledelsen helt håbløs, tager sig ikke af det, den burde, og blander sig på andre områder, hvor den ingen forstand har. Sidste tiltag er at flytte yderligere 25 (femogtyve) administratorer ind i et hus, hvor der i forvejen er for lidt plads til patienter og det personale, der har den direkte patientkontakt. Og i mange år har jeg sagt - og ment - at den dag, unoderne fra det danske sundhedsvæsen får overtaget, og jeg ikke længere er glad for at gå på arbejde, er det slut. Og det er så sket nu. -
Jeg har også tænkt på, om det var mig, der var ved at være gammel og træt, men i sommerens løb, hvor jeg har arbejdet i Strömstad, Stokmarknes, Holstebro og Thisted, har jeg fundet ud af, at jeg er fuld af energi og glæde ved mit arbejde - gammel, jo måske, men ikke træt af at arbejde. Så jeg ser frem til fortsat at arbejde steder, hvor det endnu er sådan, at jeg kan glæde mig ved arbejdet - også meget arbejde, det gør ikke noget, bare det er rigtigt arbejde - .
Egentlig var jeg klar til at rejse allerede i foråret, men det var Inge ikke, og Marie er her jo også endnu, så det blev en lang orlovsperiode i sommer og så de sidste 5 måneder her fra 1. december til 1. maj. Men vi har haft mange gode år her, som vi nødig ville have været foruden.
Sommeren har vi så brugt til arbejde andetsteds, som skrevet, og siden været på en lang ferie i både oktober og november, i henholdsvis Sydafrika og Indien, bl.a. med besøg hos vort børnefondsbarn der - meget vellykket, det burde være en menneskeret for en nordboer med hang til novemberdepressioner at tilbringe hver november i Indien - så det vil vi gøre! Til februar vil vi, i forbindelse med en kongres i Colombia (!) besøge vort andet børnefondsbarn i Honduras - og vi er blevet så begejstrede for den organisation, at vi har netop har tegnet os for et tredje i Togo i Afrika -
Desuden har vi købt en lejlighed ved vandet i Sæby, lige syd for havnen. Nybyggeri, klar til indflytning til maj - så det passer fint. Jeg kunne måske godt bo i Blæsbjerg hele året, men det kan Inge ikke, så det bliver nok overvejende Blæsbjerg om sommeren og overvejende Sæby om vinteren. - Men næste vinter bliver det måske Rwanda i Afrika. I hvert fald er jeg så småt engageret i et projekt der, traveltoteach.dk, med tanke på 4½ måneds undervisningsvirksomhed af rwandiske læger. Det glæder jeg mig OGSÅ til - måske kan der også blive et job til Inge der. -
Og så er der jo Rasmus og Susanne, som i sommer flyttede til Fredericia, hvor Rasmus blev butikschef i Silvan, og Susanne nu efter mange trængsler blev gravid med vores kommende barnebarn nr 2, som bliver en dreng - sidst i marts. Og de har jo allerede Sofie, som snart bliver fire. Så der er OGSÅ noget at se frem til. -
Marie og hendes Rasmus forlader også Grønland, det bliver til sommer, hvor de har været tre år her. Det har for dem været tre gode år, Marie har fået sin grundlæggende uddannelse, og Rasmus været EDB-ansvarlig ved Grønlands Naturinstitut, men de satser herefter på Tromsø i Nordnorge - Marie vil gerne være mediciner, og satser på Norge frem for Danmark, idet mange andre end jeg mener, at nordmændene er bedre til at uddanne læger - og give patienterne en god behandling. Og så får vi jo også en anledning til at rejse derop - måske via et vikariat i Stokmarknes. De (vi) har stadig den lille båd og haft megen glæde af den i sæsonen - men den skal nu nok sælges ved afrejsen - siden vil de måske i Tromsø købe en anden?
Men inden da er det først jul. Den tilbringer vi her i julelandet, som sædvanlig med et juletræ ved terrassedøren og julestjerner i vinduerne, som traditionen byder her, sammen med Marie og Rasmus. Hans mor Birte kommer til nytår og deltager i det med det store fyrværkeri. Vi har haft meget smukt og stabilt vintervejr hele december, der er godt med sne, og jeg har været på flere af mine små skiture i bugten.
I januar skal jeg til Rigshospitalet til kontrol af mit lungeproblem. Det blev værre i efteråret, så jeg har fået prednison igen, men det hjalp desværre kun forbigående, så jeg er snart ude af det igen - så fysikken er ikke til de lange ture mere, men bare det holder sig på det aktuelle niveau, klarer jeg mig - kan da stadig fælde træer i Blæsbjerg, omend det går lidt langsomt.
I Indien havde jeg det så godt som ikke i et år - om det så var prednison (forbigående), varmen, maden eller de smukke kvinder - men vi vil gøre et terapeutisk forsøg igen til november - eller se om Rwanda har samme indflydelse!
Mange gode jule og nytårsønsker - Inge og JJ
Jens-Jørgen Kjærgaard
www.jensjk.dk
0 kommentarer:
Send en kommentar